Monthly Archives: november 2015

Kun 4 søndage: Oplev Alabama Socials ”Dirty Southern Brunch”

Brunch er en folkesport i København, og den findes i et væld af afskygninger. Nogle serverer en enkelt tallerken – andre lader dig stykke måltidet sammen selv. Mange kører med buffet – enkelte svinger champagnesablen og østerskniven.

Men hvis du er frisk på at kaste dig ud i noget HELT nyt, så skal du spærre øjnene op. Vores amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social , har nemlig gået og brygget på byens frækkeste og mest overdådige brunchoplevelse.

Dirty Southern Brunch hedder den, og som navnet antyder, er der ikke meget skyr og friskskåret frugt over indholdet. Næh, der er derimod tale om en full-blown smagsfest à la New Orleans, Kentucky og Alabama med intet mindre end 6 snaskede soul food-retter serveret ad 4 omgange til deling på midten af bordet.

Glæd dig til tacos med avocado, grillet brød med cream cheese og urter, røræg, pandestegte chorizopølser, belgiske vafler med friteret kylling og BBQ-sauce, gyldne fritter med chili con carne og pandekager med nødder og karamelliserede æbler.

Dirty Southern Brunch er den ultimative tømmermændsdræber eller den perfekte undskyldning for at starte din søndag morgen, formiddag eller eftermiddag på dekadent amerikanermanér. Hele herligheden fås for bare 200 kr. pr. næse, mens børn kan spise en 4-retters Little Southern Brunch for 100 kr.

Dirty Southern Brunch fås kun de 4 søndage i advent – altså den 29. november, 6. december, 13. december og 20. december i tidsrummet 9:30-15 med sidste mulighed for booking kl. 14. Der bliver rift om pladserne, så book dit bord allerede nu . Du kan se hele menuen her .

Vi ses til brunch på Alabama Social!

IMG_9662 IMG_9664

IMG_9668

Adventskalender: Spis 13 retter på Hanzō for 175 kr.

Søndag den 29. november løb vores første adventsmiddag til halv pris af stablen på Madklubben i Store Kongensgade . Hele 320 gæster spiste sig igennem en lækker 3-retters menu. Men det bliver endnu større, når vi nu løfter sløret for, hvad der gemmer sig bag låge nummer to.

Det bliver asiatisk, uimodståeligt og overdådigt, når Hanzō på Sortedam Dossering dækker op til intet mindre end en 13-retters menu søndag den 6. december. Naturligvis med 50% rabat. Det betyder med andre ord 13 elegante og smagfulde anretninger serveret delevenligt og i et raskt tempo til en fuldstændig vanvittig pris på bare 175 kr.

Billetterne til adventsmiddag nummer to søndag den 6. december på Hanzō sættes til salg på shop.madklubben.dk mandag den 30. november kl. 10 sharp.

Det er bare med at sidde klar ved tasterne. Da billetterne til den første adventsmiddag blev sat til salg i mandags, røg samtlige 320 pladser på lidt over en time. Hanzō råder kun over halvt så mange siddepladser, så vi regner med et veritabelt stormløb af gæster, der vil nå at sikre sig en eller flere af de eftertragtede middagsbilletter.

Undrer du dig over, hvorfor vi pludselig sælger middage til halv pris? Så læs mere om baggrunden for vores vilde adventskalender her . Julen varer længe, koster (knapt) så mange penge. I hvert fald hos Madklubben.

Hvad: Adventsmiddag nr. 2
Hvor: Hanzō
Hvornår: Søndag den 6. december
Hvor meget: 175 kr. pr. person for en 13-retters menu.
Hvordan: Billetter sættes til salg den 30/11 kl. 10:00 på shop.madklubben.dk

Amerikansk kultbryggeri indtager Bar Next Door

Flere områder af København er med helt fremme, når verdens mest hipster-lækre kvarterer bliver udråbt år efter år. Men når det kommer til smal kultur og kreativ livsførelse, krones Williamsburg i New Yorker-bydelen Brooklyn gang på gang som klodens ultimative ”hipster heaven”.

En af Williamsburgs kronjuveler er det vanvittigt populære mikrobryggeri, Brooklyn Brewery. I murstensklædte varehuse, bag nedrullede metalporte påmalet det ikoniske grønne logo, brygges noget af verdens mest eftertragtede øl. Og nu rykker bryggeriet til Nørrebro for en dag i forbindelse med den såkaldte ” Brooklyn Brewery Week Copenhagen ”.

Vores nyåbnede cocktailbar, Bar Next Door , er vært for to separate events torsdag den 26. november . Glæd dig til at smage nogle af bryggeriets mest sagnomspundne produkter – blandt andet den hemmelige “Black Ops”, som slet ikke eksisterer, hvis du spørger Brooklyn Brewery selv.

☞ Early Thirsty Thursday kl. 16:30-18:30 ☜

Bartenderne fra Bar Next Door holder torsdagsbar og skaber cocktails med øl fra Brooklyn Brewery til byens lækreste torsdagsbar. Fire af bryggeriets eksklusive specialøl fra 75 cl. “champagneflasker” serveres som smagsprøver à 20 cl. til 35 kr. stykket eller som et set med alle 4 for 100 kr.

☞ Midnight in Brooklyn kl. 00-02 ☜

Når torsdag den 26. november kysser den 27. november goddag, indtager Brooklyn Brewery atter Bar Next Door med et udvalg af specialøl og særlige ølcocktails. Samme priser som ved Early Thirsty Thurday.

OBS! I tidsrummet 18:30-00:00 kører Bar Next Door med normalt barkort og tilhørende priser. De særlige drikkevarer fra Brooklyn Brewery kan KUN nydes i tidsrummet 16:30-18:30 og igen kl. 00-02.

Vi glæder os til at se jer, når Brooklyn flytter til Søerne for en dag.

Ugens craving: Sjælevarmende suppe fra Hanzō

Det kan være overordentligt svært at holde energiniveauet oppe, når novemberhimlen åbner sig med blæst, kulde og regn til følge. Derfor er det vigtigt at kende byens små genveje til fornyet livskraft og lykkefølelse.

Vi vil vove at påstå, at Hanzōs nye nudelsuppe er lige præcis sådan en genvej. Her har du en asiatisk sjælevarmer, der bugner af smag og madhygge – lige til at tage et hovedspring ned i, når vejret raser på den anden side af ruden.

IMG_9622

Nudelsuppen er lavet på en kraftig oksefond smagt til med tørret chili, fiskesauce og soja. Heri svømmer stykker af svinebryst saltet med koreansk kimchee, som efterfølgende langtidsbraiseres og friteres gylden og sprød i kanten inden servering.

Suppens faste inventar byder desuden på friske bønnespirer, sommen-nudler, frisk chili, koriander og et cremet, pocheret æg. Hertil skifter ekstra elementer som jelly mushrooms, vandspinat, kinaradiser, pak choy og lignende fra uge til uge i takt med hvilke friske råvarer, restauranten får hjem fra Thailand og Laos.

Hanzōs uimodståelige nudelsuppe koster 120 kr. à la carte, og kan også tilkøbes sammen med restaurantens populære 13-retters tastingmenu .

Book bord på Hanzō lige her.

Gå på opdagelse i vores nye butik

Hos Madklubben elsker vi at servere god mad og drikke til sympatiske priser. Faktisk så meget, at vi nu er nået op på hele 8 forskellige restauranter og en cocktailbar i Kongens København. Vores nyeste butik markerer dog starten på noget helt nyt. Både for os og vores gæster. Den findes nemlig kun online.

Byd velkommen til Madklubben Shop – en spritny webshop, der fungerer som en forlængelse af det univers, du kender fra vores populære restauranter.

I Madklubben Shop kan du købe billetter til eksklusive events. Allerede nu kan du for eksempel komme med til en overdådig Thanksgiving-middag på vores amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social, eller købe pladser til et brag af en nytårsaften på et af vores 8 spisesteder .  Vi kan afsløre, at der kommer flere uimodståelige Madklubben-events i shoppen inden for de næste par uger. Glæd jer!

På  sigt vil du også kunne købe fysiske produkter via Madklubben Shop. Her vil du for eksempel få muligheden for at stjæle stilen fra vores restauranter med hjem i form af lækre interiørprodukter, finde godt grej til køkkenet og shoppe store vine til små penge.

Hop over på shop.madklubben.dk og gå på opdagelse i vores nye webshop. Samme indstilling som altid: Ærlighed smager bedst!

Smagen af landskamp: Spis tidligt inden Danmark vs. Sverige

Tirsdag den 17. november er der dømt fodboldbrøl og huttelihut i Parken, når det danske landshold tørner sammen med Sverige i en udsolgt returkamp som led i EM-kvalifikationen. Hos Madklubben elsker vi både god bold og god mad, og er der én ting vi ved, så er det, at store sportsoplevelser bliver endnu bedre, hvis man har spist godt forinden.

To af vores populære spisesteder åbner allerede kl. 17.00 på tirsdag. Det gælder Bistro Royal på Kongens Nytorv og Gran Torino på Nørrebro. Perfekt hvis man vil varme op med elegante franskinspirerede retter i Indre By eller pizza, pasta og andre pirrende italienske lækkerier ved Søerne.

Alle vores øvrige restauranter åbner kl. 17.30. Dem kan du med andre ord også sagtens nå spise på, da startfløjtet i Parken først lyder kl. 20:45. Spisestederne er centralt placeret rundt omkring i byen, men især vores Nørrebro-restauranter vil for mange være et oplagt mål, da Parken kan nås på gåben med en spadseretur langs Søerne.

Uanset om du er til bøf, pizza, soul food, italiensk eller noget helt femte, finder du den perfekte spiseoptakt til kampen blandt Madklubbens restauranter . Så er du godt klædt på til at sejle op ad åen!

Weekendtip: Bar Next Door udvider åbningstiderne

My doctor told me to watch my drinking. Now I drink in front of a mirror.
Rodney Dangerfield

Heldigvis er væggene på vores én måned gamle cocktailhule på Sortedam Dossering 3 netop beklædt med antikke spejlfliser, så du kan skåle med dig selv i bedste Leonardo Di Caprio-stil:

En måned efter vi slog dørene op til Bar Next Door , er det blevet tid til den første store ændring: Åbningstiderne. Den endelige bevilling er kommet i hus, og det betyder, at baren nu holder åbent til kl. 02 torsdag, fredag og lørdag.

Hvis du skal ud og slukke tørsten i weekenden, har du med andre ord to ekstra timer til at svinge forbi og prøve det lækre udvalg af klassiske drinks og kreative signaturcocktails. Du bestemmer selv, om du vil hænge i den store bar og se bartenderne knokle eller nyde udsigten over Søernes natblanke vand isprængt Irmahønens kulørte genskin.

Åbningstiderne på Bar Next Door er nu:

Tirsdag og onsdag kl. 16:30-00:00
Torsdag, fredag og lørdag kl. 16:30-02:00

Vi ses til drinks og dejlige stunder på Sortedam Dossering 3 på Nørrebro.

Thanksgiving på Alabama Social: Billetsalget er startet!

Du har højst sandsynligt savlet over de fyldte kalkuner og bugnende middagsborde, der toner frem i amerikanske serier og film, når Thanksgiving fejres den sidste torsdag i november . Eller måske har du sågar rødder i ”the promised land” og er vokset op med traditionen.

Den madglade høstfest fejres omkring bordet med familie og venner. Her er der både plads til at spise igennem og være eftertænksomme for en stund, hvor man reflekterer over de ting i livet, man er taknemmelig for. Præcis som de europæiske udflyttere var taknemmelige over de indfødte indianeres hjælp med at finde føde tilbage i 1600-tallet.

Den velsmagende højtid hylder vi naturligvis på vores amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social torsdag den 26. november. På første parket ved Søerne disker kokkene op med intet mindre end fjorten forskellige anretninger , der serveres til deling på bordet ad fire omgange.

Glæd dig til klassikere som butternut squash soup, farseret kalkun med alle de traditionelle side orders og pumpkin pie med vaniljeis. Hertil kommer et væld af andre lækkerier som kammuslinger svøbt i bacon, salat med blå ost og ”deviled eggs” med sennep.

Festmåltidet koster 395 kr. pr. snude, og du kan købe billetter i vores spritnye Madklubben Shop allerede nu. Børnebilletter koster 195 kr. stykket, og på aftenen vil det desuden være muligt at tilkøbe en særlig vinmenu (dog forbeholdt de voksne) til 395 kr. pr. kuvert.

Vi ses til god mad og rendyrket, amerikansk hygge den 26. november på Alabama Social.

Bar Next Door håndplukket til cool cocktailguide

Fotos: Scandinavia Standard

Skandinavien hitter i disse år. Uanset om man taler mad, design eller dunkle krimier, er verdens øjne rettet mod vores kølige lille verdenshjørne. Det har hjemmesiden scandinviastandard.com fanget, og de har derfor specialiseret sig i at guide til de fedeste steder og oplevelser i København og Stockholm til engelsksprogede beboere og besøgende.

Den seneste guide fra Scandinavia Standard er en del af deres ”Scandi Six”-serie, hvor der guides til seks forskellige favoritter i en given kategori. Denne gang er temaet ” Cocktail Bars in Copenhagen ”, og minsandten om vores egen Bar Next Door ikke er med i det gode selskab sammen med en håndfuld af byens mest navnkundige vandingshuller.

I begrundelsen lyder det, at ” barens drinks er kreative og sjove, samt at beliggenheden lige ud til Søerne ved Dronning Louises Bro ikke er til at slå.” Herudover bider Scandinavia Standard også mærke i Bar Next Door’s fornuftige priser og lækre snacks , som ”fuldender listen over grunde til at tjekke stedet ud.”

Vi takker for de flotte ord, som lander lige op til de sidste to dage med ” 2 for 1 happy hour ” på Bar Next Door den 10. og 11. November kl. 16:30-20:00. Hermed slås en krølle på halen af åbningsfejringen på Madklubbens nye cocktailbar, som har åbent tirsdag til lørdag

Det dufter af nye retter på Gran Torino

Der breder sig en duft fra en baggård tæt ved Dronning Louises Bro. Den er uimodståelig. Kilden er en langtidssimret omgang osso bucco serveret med safranrisotto og røget marv på siden.

Den klassiske kødret er blot en ud af mange nyheder på vores populære Nørrebro-trattoria, som hver og én vil kunne få selv din italienske bedstemor til at forlade kødgryderne for en stund og sætte sig til bords på Gran Torino.

Læs også: Nye retter på Hanzō

Glæd dig til cremet burrata-mozzarella med trøffel og hasselnødder, tatar med confiteret æggeblomme og crumble og flere nye pastaretter. Sidstnævnte kommer blandt andet i udgaver som ”sort spaghetti med blæksprutte” og ”gigli med chili, tomat og salsiccia picante.”

Plads til dessert? Så kast dig ud i en syndig Valrhona chokolade-panna cotta med hjemmebagte cantuccini og amarena-kirsebær. Eller hvad med en omgang syltede blommer serveret helt simpelt med vaniljeis og friske valnødder?

Også den populære ”Il Giro”-tastingmenu , hvor du får intet mindre end 12 retter til deling på midten af bordet for bare 350 kr., har fået en overhaling, der både emmer af efterårsmums og italiensk julehygge. Her står den blandt andet på rimmet torsk med appelsin og fennikel, rødbederisotto, sprød porchetta-rullesteg med rødkål, æble og hasselnødder, samt støvlelandets klassiske julekage: Paneforte med kirsebær og vaniljeis.

Hungry yet? Så er det bare med at hoppe ind og bestille bord på Gran Torino pronto! Se et bredt udvalg af de nye retter herunder: