En ny uge gruer, og selv om du måske umiddelbart er mest optaget af, hvordan du dog skal nå alle ugens gøremål, må du ikke glemme det vigtigste spørgsmål: Hvad skal du spise?
Hvis du spørger Politikens populære københavnerguide, iByen, skal du ud og spise pizza. Gourmetpizza for at være mere præcis. De har for nylig opdateret deres guide til hovedstadens 10 bedste af slagsen , og vi er pavestolte af, at vores helt egen pizzapusher, Gran Torino , rangerer højt på listen omgivet af mange andre af byens mest navnkundige navne indenfor ”rundt-fladbrød-med-fyld-på-toppen-genren.”
Om vores baggårdskække italienske spisested skriver iByen:
”Indretningen er inspireret af New York med sortlakerede industrilamper og flaskegrønne metrofliser. I køkkenet er installeret to Valoriani-pizzaovne der spytter klassikere ud som Margherita, Prosciutto, Salsiccia og Porchetta. Pizzaerne kan også tages med hjem.”
Vi takker for de pæne ord og ikke mindst for, at journalisten også husker at understrege, at vores lækre pizzaer fås to go. Så er aftensmaden sikret på nemmeste vis uden på nogen måde at gå på kompromis med kvaliteten.
Se hele vores pirrende pizzamenu , og book dit bord på Gran Torino allerede i dag.