Styr på årets julearrangement?

Tegnene er begyndt at vise sig. I stormagasinerne skyder plastiktræer op svøbt i glitrende pynt, mens supermarkederne forsøger at sælge pebernødder og chokoladejulemænd, selvom kalenderen stadig skriver efterår.

Uanset om du er julefan året rundt, eller først for alvor får lys i øjnene, når december banker på døren, så er det ved at være oppe over, hvis du har ansvaret for at planlægge årets julefrokost. Hvis du har kollegaer eller venner, som vægter god mad og stemning over halvlunken snaps og tyndslidte højtidshits, så er en julefrokost hos os et rigtig godt valg.

Madklubben råder over intet mindre end 8 forskellige restauranter , som dog alle har én ting til fælles: Her får du en inspirerende kulinarisk oplevelse til ualmindelig sympatiske penge.

Vi har ikke hyret nogen til at komme og optræde, og der er heller ej dansegulv, når middagen er slut. Til gengæld er du midt i Kongens København med fyldt mave og højt humør – klar til at fortsætte julefesten ude i byen.

Nedenfor kan du se en oversigt over vores restauranter og ikke mindst hvilken type mad, de serverer til selskaber i november og december. Klik på restaurantens navn for at læse mere.

OBS! Vi laver ikke julemad ud af huset. Nedenstående eksempler kan udelukkende nydes på restauranterne.

Hvem: Hanzō
Hvad: Giv dine gæster en asiatisk juleoplevelse. Her får laksen et skud wasabi, og anden serveres med teriyaki. Nyd en 4-retters julemenu eller gå planken ud med 13 retter til deling.
Hvor meget: 4 retter fra 275 kr.
Hvor: Sortedam Dossering 5 – Nørrebro

Hvem: Alabama Social
Hvad: Julen er hjerternes fest, og hvis der er noget, der kan varme sjælen, er det soul food fra Amerikas sydstater. Glæd dig blandt andet til kalkun, tranebærsauce og en julet cheese cake.
Hvor meget: 4 retter fra 375 kr.
Hvor: Sortedam Dossering 3 – Nørrebro

Hvem: Gran Torino
Hvad: Vores italienske baggårdscharmør er garant for en anderledes julefrokostoplevelse. Prøv noget nyt og sæt tænderne i pizza, pasta eller intet mindre end 12 retter til deling.
Hvor meget: 2 retter fra 185 kr.
Hvor: Sortedam Dossering 7C – Nørrebro

Hvem: Madklubben Bistro-de-Luxe
Hvad: Klassiske juleråvarer får et nordisk twist i vores allerførste restaurant. Herlighederne serveres i nyrenoverede omgivelser, som emmer af elegant, skandinavisk design.
Hvor meget: 3 retter fra 245 kr.
Hvor: Store Kongensgade 66 – Indre By

Hvem: Madklubben Steak
Hvad:
And, steg og kød i lange baner. På ”steaken” lægges der ikke fingre imellem: Missionen er fingerslikkende mad i rigelige mængder.
Hvor meget: 3 retter fra 300 kr.
Hvor: Pilestræde 23 – Indre By

Hvem: Madklubben Vesterbro
Hvad: Moderne julemad, der er til at forstå. Her skærer du selv stegen, laksen er gravad à la Vesterbro og ris a la manden er blevet til en panna cotta med marengs og kirsebær.
Hvor meget: 3 retter fra 235 kr.
Hvor: Vesterbrogade 62 – Vesterbro

Hvem: Bistro Royal
Hvad:
Hvis julemanden trængte til ekstra selvforkælelse, ville han tage på Bistro Royal. Her er mulighederne mange, og der kan sættes ekstra trumf på med bl.a. hummersuppe og rib eye.
Hvor meget: 3 retter fra 300 kr.
Hvor: Kongens Nytorv 26 – Indre By

Hvem: Tony’s
Hvad: Giv julespisningen et amerikaner-italiensk twist tæt på Nyhavn. Her er flæskestegen forvandlet til en uimodståelig porchetta , og den står på tiramisu i stedet for ris a la mande.
Hvor meget: 3 retter fra 200 kr.
Hvor: Havnegade 47 – Indre By

Vi glæder os til at fejre julen med dig på en af Madklubbens restauranter!

PS: Manger du et sted af skylle julefrokosten ned? Så tag et kig på vores spritnye cocktailhule, Bar Next Door , som ligger ideelt placeret lige ved siden af vores Nørrebrorestauranter ved Søerne. Her står den på kvalitetsdrinks til fair priser , kolde øl og elegant loungestemning.

Weekendguide: Smagen af Halloween

Nu går det løs. Småbørn og voksne i hobetal hopper i drabelige kostumer, stemmer dørklokker med det fordanskede ”slik eller ballade?” og fester igennem til temafester på tværs af byen.

Er du typen, der hellere vil sætte tænderne i et græskar end du vil sætte lys i det? Er du mere til gastronomi end gys og grimasser? Så book i stedet bord på en af Madklubbens 8 uhyggeligt indbydende restauranter og nyd roen med et godt måltid til fair priser i weekenden.

Her kommer tre forslag til, hvordan din Halloweenweekend kunne smage:

Fredag: Flammende cocktails på Bar Next Door

Siden åbningen i starten af oktober har en af de mest populære drinks på vores nye cocktailbar ved Søerne været den såkaldte ”No. 2” – også kendt som ”Pumpkin Brûlée”. Den efterårsorange cocktail består af græskarvodka, lime, sukker, Cointreau, salt og et skvæt olivenolie. På toppen sprøjtes en skum lavet på smørbagt græskar, som drysses med rørsukker og flamberes til en tynd skal af karamel som på en klassisk crème brûlée. Rendyrket weekendkærlighed til 95 kr.

Lørdag: Græskar på siden hos Madklubben Bistro-de-Luxe

Der er to særligt gode grunde til at besøge den oprindelige Madklubben i Store Kongensgade. 1) Interiøret er sprit nyt med lækre træsorter på væggene og Børge Mogensen-stole omkring bordene. 2) Køkkenet sprudler af efterårskreativitet, og du kan gå på opdagelse blandt et væld af lækre retter . Især hovedretsudvalget frister med svinekæber, lammekrone, kylling, kål og fisk, og hertil er det oplagt at bestille en herlig halloween side order i form af ovnstegt græskar med hjemmepisket mayo og sprøde græskarkerner til kun 30 kr.

Søndag: Sort pizza på Gran Torino

Du tror måske, det bare er sort snak. Men den er skam god nok. Du kan bestille alle pizzaerne på vores baggårdschikke storbyitaliener, Gran Torino , i en sort udgave. Faktisk er dejen nærmere grå, hvilket skyldes at vi bager pizzaerne med et pulver lavet af aktivt kul. En usædvanlig ingrediens, der både medfører helbredsmæssige gevinster og et perfekt halloween-look. Gran Torinos sorte pizzaer kan med garanti få både børn og voksne til at gøre store øjne.

Uhyggeligt velsmagende: ”Pumpkin Brûlée” er årets Halloweenhit

De smiler til os drilsk og djævelsk fra byens mange trappetrin og haver. Græskarlanternerne har indtaget København som et sikkert tegn på, at Halloween står for døren. Eller allgehelgensaften, hvis man nu ikke er så meget til den amerikaniserede udgave.

Men kan man bruge et græskar til andet end at sætte lys i? Kan man drikke et græskar? Og kan man kombinere den drik med en af alle tiders mest populære franske desserter?

Svaret er ”ja!” og kan findes på vores nye cocktaildarling Bar Next Door på Sortedam Dossering. Siden åbningen i starten af oktober har en af barkortets mest populære drinks været den såkaldte ”No. 2” – også kendt som ”Pumpkin Brûlée”.

Tjek også: Nu kan du spise sort pizza på Gran Torino

Den efterårsorange cocktail består af græskarvodka, lime, sukker, Cointreau, salt og et skvæt olivenolie. På toppen sprøjtes en skum lavet på smørbagt græskar, som drysses med rørsukker og brændes til en tynd skal af karamel som på en klassisk crème brûlée.

Herligheden koster 95 kr., men du kan også stadig nå at score to for éns pris til vores åbnings-happy hours hver tirsdag og onsdag kl. 16:30-20:00. Dem fortsætter vi med helt frem til og med den 11. november.

Happy Halloween fra Bar Next Door !

IMG_9267

Helt nye herligheder på Hanzō

Mens efteråret har gulnet bladene på træerne langs Søerne, er det derimod skriggrønne og saftspændte salatblade, der danner rammen om én ud af tre nye retter på vores pan-asiatiske restaurant, Hanzō . Det dygtige køkkenteam hylder både den enkle, friske street food-stil såvel som to af de proteinkilder, vi kommer til at svælge i fra nu af og helt frem til jul: God gris og mørt andekød, naturligvis.

”Larb salat” er en klassiker fra Laos, som også er populær i det thailandske køkken. Her finhakkes og marineres kød med friske urter og pikante krydderier. Vores larb er lidt mere rustik i stilen og byder på tynde skiver af oksekød serveret med tørrede ris, rødløg og mynte i små salatskåle – lige til at spise med fingrene.

Apropos at spise med fingrene, så er grillspyddet nu engang en formidabel opfindelse. Der er noget næsten dyrisk over at sidde og gnave kød fra en pind, og samtidig udgår du fedtede fingre. Win win! Glæd dig til Hanzō’s marinerede gris på spyd med misomayo, citrongræs og forårsløg.

Spyd og and

Sidst men ikke mindst byder det opdaterede menukort på en ægte svinestreg af en andesteg. Skiver af saftigt andebryst serveres med shiitakesvampe, en sød/salt hoisinsauce og svampestøv på toppen. I to små skåle på siden finder du en puré med edamamebønner og en ”makame”-sauce lavet på en særlig form for tamarind.

Frisk på at teste de nye retter Hanzō ? Så book dit bord allerede i dag. Du kan både bestille herlighederne à la carte eller som en del af vores 13-retters delemenu til kun 350 kr. Se dét er value for money!

Hvordan smager en gammel hipster?

Nogle gange oplever man et fænomen, der bedst kan beskrives som ”perfekt timing”. Det må siges at være tilfældet med de 4 spritnye cocktails, der er landet på Alabama Socials barkort lige op til weekenden. Kunne man forestille sig en bedre måde at skylle ugens strabadser ned på?´

Restaurantens mission er at servere uimodståelig amerikansk soul food, og den mission fortsætter helt ud i vores bar. Her er de flydende fristelser også sjælevarmende og smækfulde af smag.

Der er et helt dusin lækre cocktails på menuen , men de 4 nye drenge i klassen påkalder sig særlig opmærksomhed:

Prøv for eksempel en ”Port of Spain” med portvin, rom, ingefær og citron, en ”Treacle” med Southern Comfort, æblesirup og lime eller den humoristiske ”Old Hipster” lavet på Fernet Branca, mezcal, agave og lime.

Cocktails Alabama

Hvis du har en særlig forkærlighed for søde cocktails, er du nødt til at sætte læberne til den marcipanduftende darling ”Sin City”. Den laves med Amaretto, vaniljevodka, citron og kanelskum på toppen. En drink, der med garanti kommer til at skabe chokbølger af nydelse i de kommende måneder, hvor julestemningen begynder at skylle ind over byen.

Er du blevet tørstig? Så tjek hele vin- og cocktailkortet på Alabama Social ud her . Glem ikke at bestille bord , hvis du foretrækker at indtage din drink i selskab med ægte soul food.

Weekendplaner? Hanzō fejrer fødselsdag med gratis bobler

Lørdag den 24. oktober er det præcis et år siden, at vores asiatiske smeltedigel, Hanzō , slog dørene op på Sortedam Dossering nr. 5. Det har været 365 dage fyldt med skønne oplevelser, hvor vi har testet, udviklet og forfinet et køkken, der trækker på elementer fra en lang række af kontinentets kulinariske landskaber. Her er grænserne udviskede, men resultatet altid knivskarpt.

For at fejre det første år med elegant orientalsk gastronomi til ualmindelig sympatiske priser, har vi en særlig gave klar til vores gæster i den kommende weekend.

Alle, som booker bord fredag den 23. eller lørdag den 24. oktober, får et glas kolde bobler at starte middagen på. Er man ikke så glad for procenter eller bare under 18 år gammel, giver vi en ”Virgin Roiichū” cocktail med roiibus-te, limeblade og citrongræs i stedet.

Hvad venter du på? Kom og hold fødselsdag med os på Hanzō! Hvis du booker bordet , så sørger vi for boblerne.

Er du klar til ”International Gin & Tonic Day”?

Foto: Foodfanatic.dk

Måske tillader weekendens netop overståede natlige eskapader ikke, at du overhovedet så meget som tænker på alkohol. Ikke desto mindre tillader vi os at henlede din opmærksomhed på en af den spirituøse verdens mest legendariske kombinationer: Den herlige blanding af gin og tonic.

Mandag den 19. oktober er det nemlig intet mindre end international gin og tonic-dag. Den procentfyldte mærkedag er blevet fejret kloden rundt siden 2010, og vi synes bestemt, at du skal benytte chancen for at gøre en grå mandag lidt mere farverig i selskab med god, gammeldags G&T.

Eller faktisk behøver det slet ikke være så klassisk endda. Flere af vores restauranter tilbyder nemlig moderne og anderledes fortolkninger af den navnkundige sjus. Så uanset om du foretrækker at slukke tørsten på old school manér eller med et uventet twist, finder du helt sikkert en udgave til netop dit temperament:

Madklubben Bistro-de-Luxe: G&T til 65 kr. med Beefeater gin, agurk og Fever Tree tonic.

Madklubben Vesterbro: ”Sweet Tonic” til 85 kr. er en hi ball-cocktail med gin, syltede kumquats og tonic.

Madklubben Steak: Frisk gin & tonic til 65 kr. med Beefeater, Fever Tree tonic og citron.

Tony’s: G&T til 75 kr. med gin, aqua tonica, rosmarin og lime.

Bistro Royal: Helt klassisk til 65 kr. med Beefeater, Pellegrino tonic og citron.

Hanzō byder på ”Tomeshu”, som strictly speaking slet ikke er en gin og tonic, men den smager lidt derhenad. En fyldig, asiatisk drink med umeshu blommevin, tonic og lime til 75 kr.

Gran Torino: 65 kr. for en traditionel G&T med Beefeater, Pellegrino tonic og citron.

Alabama Social: Her får du en lidt større udgave til 75 kr. med Beefeater gin og Fever Tree tonic.

Skål! Vi glæder os til at hygge om dig på den internationale gin & tonic-dag mandag den 19. oktober.

P.S. Selvom vores nye Bar Next Door først åbner tirsdag, må du ikke snyde dig selv for en “Cocchi Tonic”. Den smager af gin & tonic, men er faktisk lavet med en lidt lettere amerikansk vermouth i stedet. 75 kr. skal du slippe for en ”Cocchi Tonic” med tørret grapefrugt, med mindre du da svinger forbi, når der er “2 for 1” happy hour på første parket ved Søerne.

Skandinavisk premiere: Sort pizza på Gran Torino

Du tror måske, det bare er sort snak. Men den er skam god nok. Fra nu af kan du bestille alle pizzaerne på vores baggårdschikke storbyitaliener, Gran Torino , i en sort udgave. Faktisk er dejen nærmere mørkegrå, men ikke desto mindre ser resultatet radikalt anderledes og dragende ud i forhold til den beige klassiker.

Gran Torinos pizzamester, Francesco Rozzo, forklarer, at fænomenet er kæmpestort i blandt andet Napoli, og at han længe har drømt om at kunne bage de sorte pizzaer her i København:

”Det som gør pizzaerne sorte, er et pulver lavet af aktivt kul, som vi tilsætter pizzadejen. Det er både sundt og ser spændende ud. Vi er de første i Skandinavien, der er begyndt at servere sort pizza på den måde,” fortæller Francesco begejstret.

At aktivt kul har en positiv effekt på helbredet har man vidst længe. Måske har du tidligere oplevet, at man placerer stænger af aktivt kul i vandkarafler for at filtrere vandets urenheder. På samme måde kan aktivt kul i mad være med til at binde og udskille giftstoffer i kroppen og dræbe bakterier. Nogle påstår endda, at aktivt kul giver en sundere hud og kan hjælpe med at forebygge tømmermænd. Vi krydser fingre for, at især det sidste er sandt!

Uanset om du tror på aktivt kuls gavnlige effekt for helbredet eller blot har lyst til at prøve en helt usædvanlig pizza, så book bord på Gran Torino hurtigst muligt. Både børn og voksne vil gøre store øjne af de sorte pizzaer, der, ligesom vores klassiske udgave, smager helt igennem fantastisk.

Priserne på Gran Torinos pizzaer starter på 85 kr. som takeaway og 100 kr. i restauranten, og det koster ikke ekstra at give sin favoritvariant et kulsort kulinarisk twist.

IMG_9102

Happy hour i en måned: Bar Next Door er nu åben

Byd velkommen til Nørrebros nyeste cocktailbar. Med direkte udsigt til Søerne og en perfekt placering ved siden af vores tre restauranter, Gran Torino , Hanzō og Alabama Social , er Bar Next Door nu klar til at servere klassiske og kreative cocktails.

Bar Next Door er både en drøm om at kunne forlænge besøget for gæsterne på vores populære spisesteder og en drøm om at skabe en elegant men afslappet drinkshule for alle københavnere på kanten af Stenbroen og Indre By. Indretningen kombinerer en strømlinet bardisk i træ og sten med nostalgiske elementer som gulnede plakater, patinerede spejle, antikke reoler, industrielle glødelamper og nips i alle afskygninger.

Why limit happy to an hour?

Menukortet byder både på evergreens og kreative påfund. Priserne ligger på 75-95 kr. for en cocktail, og der holdes et skarpt fokus på ingredienser og udtryk bestemt af sæsonernes skiften. Den første måned – frem til den 11. november – fejres åbningen med happy hour hver tirsdag og onsdag kl. 16.30 – 20.00. Her er der frit valg i barens “Signatur”-sektion , hvor alle gæster kan få to cocktails for éns pris.

Bar Next Door slog dørene op fredag d. 9. oktober på Sortedam Dossering nummer 3. Åbningstiderne hedder indledningsvis tirsdag til lørdag kl. 16.30 – 00.

Læs meget mere om baren her , og så ses vi forhåbentlig “right next door!”

IMG_8942

Guide: Spis og drik billigt i efterårsferien

Kalenderen skriver uge 42, og mens mange mennesker nyder en uges feriero, er alle vores restauranter i fuld sving. Som altid står Madklubbens spisesteder klar med ærlig og gedigen gastronomi i stilfulde omgivelser til ualmindelig sympatiske priser – også når feriesulten melder sig.

3 forskellige verdenskøkkener lige ved Søerne – én oplagt feriedestination! På Nørrebro har vi en hel palette af restauranter at vælge imellem. Lige ved Dronning Louises Bro finder du soul food på Alabama Social , asiatisk kreativitet på Hanzō og italiensk baggårdsstemning på Gran Torino . Alle tre steder byder på storslåede tastingmenuer til kun 350 kr. person. Går du à la carte, starter priserne omkring 50 kr. for en forret og 100 kr. for en hovedret.

Bagefter skal du skylle feriestunden ned med en drink fra øverste kvalitetshylde. Vi har netop åbnet en ny, lækker cocktailbar ved siden af vores tre Nørrebro-restauranter. Derfor lå navnet også lige for: Bar Next Door . Sip klassiske og nyskabende kreationer under glødelampernes skær med udsigt over Søernes aftensorte vandspejl. Priserne starter på 75 kr. for en cocktail.

Både store og små vil elske en tur på Tony’s i Havnegade. Den amerikaner-italienske frækkert frister for enden af Nyhavn tæt på kajkantens liv men tilbagetrukket fra turistræset. Nyd en simpel gang pasta, eller hvad med at prøve ”Tony’s Classiscs” med tre retter for bare 200 kr.?

Ikke langt derfra – på Kongens Nytorv – finder du Bistro Royal . Et elegant men uprætentiøst spiseri, der fungerer som det perfekte pitstop, hvis ferieprogrammet står på shopping i Indre By. Her serveres både morgenmad, frokost og aftensmad til gode priser.

I hjertet af København finder du også to af vores første og mest populære restauranter: Madklubben Bistro-de-Luxe i Store Kongensgade og Madklubben Steak i Pilestræde. På førstnævnte kan du sætte trumf på feriemiddagen med 12 retter for 375 kr., mens bøffavoritten i Pilestræde griller saftigt kvalitetskød fra 175 kr. og opefter.

Når vi er ved Madklubbens originale filialer, er det umuligt at komme uden om Madklubben Vesterbro . Vores største restaurant byder velkommen midt i Københavns mest pulserende bydel. Forretter og desserter starter ved 50 kr., mens en hovedret fås fra bare 100 kr.

Rigtig god efterårsferie – vi glæder os til at gøre den ekstra velsmagende på et af vores populære københavnerspots.