Cocktailbar

Hop ind i det nye år på Bar Next Door

Julemaden er så småt ved at finde en fast placering omkring hofterne – klar til at blive svedt af igen, når et dugfrisk nytårsforsæt skal indfries lige om lidt. Men inden du når så langt, skal du finde det perfekte spot at tælle ned fra 10 på, når Rådhusklokkerne bimler, og 2016 skydes i gang med bobler, brag og Kong Christian ved en høj mast.

Selv om (næsten) alle Madklubbens restauranter melder udsolgt til spisning på årets sidste aften , så står vores cocktailbar ved Søerne klar med kølige drinks og varm nytårsstemning fra kl. 22. To dusin heldige gæster har spist middag på Bar Next Door forinden og venter blot på at sparke festen i gang i selskab med dig.

Bar Next Door er med andre ord en oplagt destination, hvis du har spist på en af vores Nørrebro-restauranter eller blot befinder dig i nærheden af Dronning Louises Bro før klokken slår midnat. Når springet ind i nye år er taget, kan du svælge i cocktails og lækker musik frem til klokken 02. Herefter sendes alle de feststemte gæster videre ud i natten.

Vi glæder os til at fejre nytåret med dig på Bar Next Door – adressen er Sortedam Dossering 3.

Se hvornår vi holder åbent over jul og nytår

Julefreden begynder langsomt at sænke sig. Ok, måske ikke hvis du svinger ind forbi Strøget, hvor en tiltagende panisk folkemængde forsøger at finde de sidste pakker til at lægge under årets glitrende nåletræ.

Også på vores restauranter begynder julen så småt at betyde feriestemte medarbejdere og ”lukket”-skilte i vinduerne. Vi har derfor lavet dette overblik, så du kan se, præcis hvornår din foretrukne restaurant eller bar holder åbent i de kommende uger.

Vi ønsker dig og dine kære en magelig jul og et boblende nytår!

Gran Torino :

Lukket: 24.-27. december, samt 1. januar.

Åbent: 23. december og 28.-30. december med en begrænset menu, samt 31. december for gæster med nytårsbilletter .

Hanzō :

Lukket: 24.-27. december, samt 1. januar.

Åbent: 23. december og 28.-30. december med en begrænset menu, samt 31. december for gæster med nytårsbilletter .

Alabama Social :

Lukket: 24.-27. december, samt 1. januar.

Åbent: 23. december og 28.-30. december med en begrænset menu, samt 31. december for gæster med nytårsbilletter .

Bar Next Door :

Lukket: 22.-28. december, samt 1. januar

Åbent: 29. og 30. december kl. 16:30-00:00, 31. december kl. 22:00-02:00 og 2. januar kl. 16:30-02:00. Herefter normale åbningstider.

Bar Next Door håndplukket til cool cocktailguide

Fotos: Scandinavia Standard

Skandinavien hitter i disse år. Uanset om man taler mad, design eller dunkle krimier, er verdens øjne rettet mod vores kølige lille verdenshjørne. Det har hjemmesiden scandinviastandard.com fanget, og de har derfor specialiseret sig i at guide til de fedeste steder og oplevelser i København og Stockholm til engelsksprogede beboere og besøgende.

Den seneste guide fra Scandinavia Standard er en del af deres ”Scandi Six”-serie, hvor der guides til seks forskellige favoritter i en given kategori. Denne gang er temaet ” Cocktail Bars in Copenhagen ”, og minsandten om vores egen Bar Next Door ikke er med i det gode selskab sammen med en håndfuld af byens mest navnkundige vandingshuller.

I begrundelsen lyder det, at ” barens drinks er kreative og sjove, samt at beliggenheden lige ud til Søerne ved Dronning Louises Bro ikke er til at slå.” Herudover bider Scandinavia Standard også mærke i Bar Next Door’s fornuftige priser og lækre snacks , som ”fuldender listen over grunde til at tjekke stedet ud.”

Vi takker for de flotte ord, som lander lige op til de sidste to dage med ” 2 for 1 happy hour ” på Bar Next Door den 10. og 11. November kl. 16:30-20:00. Hermed slås en krølle på halen af åbningsfejringen på Madklubbens nye cocktailbar, som har åbent tirsdag til lørdag

Happy hour i en måned: Bar Next Door er nu åben

Byd velkommen til Nørrebros nyeste cocktailbar. Med direkte udsigt til Søerne og en perfekt placering ved siden af vores tre restauranter, Gran Torino , Hanzō og Alabama Social , er Bar Next Door nu klar til at servere klassiske og kreative cocktails.

Bar Next Door er både en drøm om at kunne forlænge besøget for gæsterne på vores populære spisesteder og en drøm om at skabe en elegant men afslappet drinkshule for alle københavnere på kanten af Stenbroen og Indre By. Indretningen kombinerer en strømlinet bardisk i træ og sten med nostalgiske elementer som gulnede plakater, patinerede spejle, antikke reoler, industrielle glødelamper og nips i alle afskygninger.

Why limit happy to an hour?

Menukortet byder både på evergreens og kreative påfund. Priserne ligger på 75-95 kr. for en cocktail, og der holdes et skarpt fokus på ingredienser og udtryk bestemt af sæsonernes skiften. Den første måned – frem til den 11. november – fejres åbningen med happy hour hver tirsdag og onsdag kl. 16.30 – 20.00. Her er der frit valg i barens “Signatur”-sektion , hvor alle gæster kan få to cocktails for éns pris.

Bar Next Door slog dørene op fredag d. 9. oktober på Sortedam Dossering nummer 3. Åbningstiderne hedder indledningsvis tirsdag til lørdag kl. 16.30 – 00.

Læs meget mere om baren her , og så ses vi forhåbentlig “right next door!”

IMG_8942

Insta(nt) love: Pressen fik et sneak peek på Bar Next Door

Snart slår vi dørene op til vores nye cocktailhule på Nørrebro. Den ligger lige ved siden af vores populære spisesteder Gran Torino , Hanzō og Alabama Social , hvorfor navnet lå lige for: Bar Next Door.

I de kommende dage begynder vores egne billeder og tekster omkring baren at finde vej til hjemmesiden. Men indtil da kan du nyde et udvalg af de bedste Instagram-skud fra i lørdags, hvor en række journalister og bloggere var inviteret til preview hos vores kommende drinksdarling på første parket ved Søerne.

Vi takker for de søde ord og flotte billeder. Nu kan vi snart ikke vente længere med at invitere jer alle sammen forbi Sortedam Dossering nummer 3. (Og det behøver vi heldigvis heller ikke).

Magical evening

Et billede slået op af Frederikke Kjær Wærens (@frederikkewaerens) den

Vise ord på en god lørdag #hemingway #weekend #quoteoftheday #poetry #hygge #barnextdoor #madklubben Et billede slået op af Charlotte Lejre (@charlottelejre) den

Cocktails på #barnextdoor! #cocktails #nørrebro #madklubben #hygge #girltime #pommes #lchf

Et billede slået op af Mie Dina Jensen (@miedina) den

Vi åbner cocktailbar ved Søerne

Den har været undervejs i et stykke tid, men nu kan vi ikke holde på hemmeligheden længere: Til oktober åbner vi en cocktailbar ved Sortedam Dossering. Håndværkerne er for alvor gået i krig med lokalerne, som ligger lige ved siden af vores øvrige Nørrebro-restauranter, Alabama Social , Hanzō og Gran Torino .

Derfor lå navnet også lige for: Bar Next Door.

Den nye drinkshule på Nørrebro bliver både helt nede på jorden og helt oppe i skyerne. I hvert fald hvad angår kvalitetsniveauet. Prislejet kommer derimod til at ligge i et sympatisk leje – præcis som vi kan lide det på Madklubben.

De sidste detaljer omkring indretning og barkort mangler stadig at falde helt på plads. Men vi kan fortælle, at det bliver den über talentfulde Chris Doig, som tidligere har arbejdet i vores bar på Madklubben Vesterbro og udstukket cocktailkursen på vores Nørrebro-restauranter , der kommer til at styre slagets gang.

Baren bliver det oplagte sted at starte aftenen inden en tur på en af vores restauranter, det nemme sted at slå mave med en cool cocktail og det perfekte sted at holde hof med vennerne på byturen.

Vi glæder os til at fortælle dig meget mere om Bar Next Door. Du kan løbende følge med i byggeriet på vores Instagramkonto @madklubben . Her finder du også en lille teaser for vores nye restaurantprojekt. Men mere om det en anden dag…

Fakta:

Navn: Bar Next Door
Adresse: Sortedam Dossering 3, 2200 København N
Barchef: Chris Doig
Åbning: Oktober 2015