Efterår

Ugens craving: Sjælevarmende suppe fra Hanzō

Det kan være overordentligt svært at holde energiniveauet oppe, når novemberhimlen åbner sig med blæst, kulde og regn til følge. Derfor er det vigtigt at kende byens små genveje til fornyet livskraft og lykkefølelse.

Vi vil vove at påstå, at Hanzōs nye nudelsuppe er lige præcis sådan en genvej. Her har du en asiatisk sjælevarmer, der bugner af smag og madhygge – lige til at tage et hovedspring ned i, når vejret raser på den anden side af ruden.

IMG_9622

Nudelsuppen er lavet på en kraftig oksefond smagt til med tørret chili, fiskesauce og soja. Heri svømmer stykker af svinebryst saltet med koreansk kimchee, som efterfølgende langtidsbraiseres og friteres gylden og sprød i kanten inden servering.

Suppens faste inventar byder desuden på friske bønnespirer, sommen-nudler, frisk chili, koriander og et cremet, pocheret æg. Hertil skifter ekstra elementer som jelly mushrooms, vandspinat, kinaradiser, pak choy og lignende fra uge til uge i takt med hvilke friske råvarer, restauranten får hjem fra Thailand og Laos.

Hanzōs uimodståelige nudelsuppe koster 120 kr. à la carte, og kan også tilkøbes sammen med restaurantens populære 13-retters tastingmenu .

Book bord på Hanzō lige her.

Uhyggeligt velsmagende: ”Pumpkin Brûlée” er årets Halloweenhit

De smiler til os drilsk og djævelsk fra byens mange trappetrin og haver. Græskarlanternerne har indtaget København som et sikkert tegn på, at Halloween står for døren. Eller allgehelgensaften, hvis man nu ikke er så meget til den amerikaniserede udgave.

Men kan man bruge et græskar til andet end at sætte lys i? Kan man drikke et græskar? Og kan man kombinere den drik med en af alle tiders mest populære franske desserter?

Svaret er ”ja!” og kan findes på vores nye cocktaildarling Bar Next Door på Sortedam Dossering. Siden åbningen i starten af oktober har en af barkortets mest populære drinks været den såkaldte ”No. 2” – også kendt som ”Pumpkin Brûlée”.

Tjek også: Nu kan du spise sort pizza på Gran Torino

Den efterårsorange cocktail består af græskarvodka, lime, sukker, Cointreau, salt og et skvæt olivenolie. På toppen sprøjtes en skum lavet på smørbagt græskar, som drysses med rørsukker og brændes til en tynd skal af karamel som på en klassisk crème brûlée.

Herligheden koster 95 kr., men du kan også stadig nå at score to for éns pris til vores åbnings-happy hours hver tirsdag og onsdag kl. 16:30-20:00. Dem fortsætter vi med helt frem til og med den 11. november.

Happy Halloween fra Bar Next Door !

IMG_9267

Ugens craving: Southern Fish Stew fra Alabama Social

Det er blevet køligere i vejret, og efterårsstemningen sniger sig ind og kalder på striksweatre, lange bukser og gedigen hyggemad. Derfor har vi i denne uge en udtalt craving efter Københavns mest mumsede omgang soul food : Southern Fish Stew fra Alabama Social. 175 kr. og den er din.

Det hele starter med en hummerfond, som monteres med masser af smør (vinteren står for døren, og du skulle jo nødig komme til at fryse). Den danner en flydende og cremet ramme omkring blåmuslinger fra Limfjorden, højrøde krebs og stykker af torsk, der falder fra hinanden i munden i en eksplosion af ren og skær velsmag. Too much? Prøv den, og du vil se, hvad vi mener. Det har vores Instagram-følger @nadia_likes_food gjort, og vi takker mange gange for det appetitvækkende billede ovenfor.

De havfriske ingredienser får selskab af blegselleri, løg, majs og okra, så der også kommer lidt bid og grønne indslag i den dybe tallerken. Og apropos dybe tallerkener, så anbefaler vores køkkenchef Sebastian Thorning, at du bestiller en omgang corn bread med kanelsmør på siden. Det skal du bruge til at suge den syndige hummerfond op med. Go home spoon, you are no longer needed!

Book bord til en omgang efterårs-soulfood på Nørrebro her .

Nye retter på Hanzō

Efteråret er stille og roligt i færd med at kysse sommeren på kinden og sige ”tak for nu kammerat, jeg skal nok tage over.” Det bliver koldere i luften, bladene gulner snart og samtidig starter en ny, fantastisk råvaresæson.

Hos vores asiatiske restaurant ved Søerne, Hanzō, er køkkenchef Anders Broustbo allerede begyndt at lege med ingredienser som svampe, kål og røget bacon. Det er mundet ud i tre nye retter på aftenkortet, der kombinerer eksotiske smage med et elegant, skandinavisk udtryk.

IMG_7701

Glæd dig til blæksprutte med en mayonnaise af aromatiske shiitakesvampe, en servering med kejserhat, æble, tamarind, kalvebacon og thaibasilikum og en ny hovedret bestående af ”flap chuck steak” med kål, soya, chili og koriander.

Retterne kan bestilles hver for sig til henholdsvis 100, 125 og 200 kr. Men hvorfor ikke gå hele vejen og bestille alle kortets 13 retter som en tastingmenu for bare 350 kr? Du kan se hele menuen på Hanzō lige her , og booke dit bord ved at klikke her .

IMG_7677