Menu

Jazz it up! Spar 20% og vind en middag på Alabama Social denne uge

Fredag den 8. og lørdag den 9. januar løber musikfestivalen New Orleans New Year Jazz Event af stablen på spillestedet Stengade på Nørrebro.

De to dages muskalske gumbo består af en bred vifte af musik med rødder i New Orleans, når jazz, blues og soul bliver serveret af landets absolut bedste etablerede navne, to upcoming bands og DJ Fuks Deluxe. På scenen kan bl.a. opleves Wonderbrazz, Esben Just Trio, Tuesday Night Brass Band og Jazz Five. Dertil kommer den ægte vare, når indfødte New Orlenian Mardi Gras Indian og sanger, Gerald French kommer på besøg.

I New Orleans går mad- og musikkultur hånd i hånd og det sker også i denne uge på vores sydstatsamerikanske soul food-restaurant, Alabama Social . Vi har nemlig indgået et samarbejde med New Orleans New Year Jazz Event, som kaster masser af gode tilbud af sig fra den 4.-9. januar, begge dage inklusive:

  • Få 20% på regningen ved fremvisning af gyldig billet til festivalen. Billetter kan købes i forsalg. Læs mere via Facebook .
  • Alle gæster kan nyde en særlig billig Jazz-menu med 4 retter for 300 kr. Menuen består af crab cakes med hvidløgsdip og lime, pil-selv-krebs mes cayennesmør og corn bread, braiseret oksespidsbryst med grillede løg, sweet potato mash og røg, samt pecan pie med vaniljeis.
  • Deltag i konkurrencen om 2 x New Orleans New Year Jazz-menu og 2 x billetter til en valgfri festivaldag via Madklubbens Instragram-profil . Præmien kan benyttes enten fredag den 8. eller lørdag den 9. januar.

Ses vi til en uge med ekstra lave priser, gode rabatter, spændende præmier og ikke mindst masser af musik? Vi håber det! Husk at booke bord i forvejen ved at klikke her .

Det dufter af nye retter på Gran Torino

Der breder sig en duft fra en baggård tæt ved Dronning Louises Bro. Den er uimodståelig. Kilden er en langtidssimret omgang osso bucco serveret med safranrisotto og røget marv på siden.

Den klassiske kødret er blot en ud af mange nyheder på vores populære Nørrebro-trattoria, som hver og én vil kunne få selv din italienske bedstemor til at forlade kødgryderne for en stund og sætte sig til bords på Gran Torino.

Læs også: Nye retter på Hanzō

Glæd dig til cremet burrata-mozzarella med trøffel og hasselnødder, tatar med confiteret æggeblomme og crumble og flere nye pastaretter. Sidstnævnte kommer blandt andet i udgaver som ”sort spaghetti med blæksprutte” og ”gigli med chili, tomat og salsiccia picante.”

Plads til dessert? Så kast dig ud i en syndig Valrhona chokolade-panna cotta med hjemmebagte cantuccini og amarena-kirsebær. Eller hvad med en omgang syltede blommer serveret helt simpelt med vaniljeis og friske valnødder?

Også den populære ”Il Giro”-tastingmenu , hvor du får intet mindre end 12 retter til deling på midten af bordet for bare 350 kr., har fået en overhaling, der både emmer af efterårsmums og italiensk julehygge. Her står den blandt andet på rimmet torsk med appelsin og fennikel, rødbederisotto, sprød porchetta-rullesteg med rødkål, æble og hasselnødder, samt støvlelandets klassiske julekage: Paneforte med kirsebær og vaniljeis.

Hungry yet? Så er det bare med at hoppe ind og bestille bord på Gran Torino pronto! Se et bredt udvalg af de nye retter herunder:

Nye retter på Hanzō

Efteråret er stille og roligt i færd med at kysse sommeren på kinden og sige ”tak for nu kammerat, jeg skal nok tage over.” Det bliver koldere i luften, bladene gulner snart og samtidig starter en ny, fantastisk råvaresæson.

Hos vores asiatiske restaurant ved Søerne, Hanzō, er køkkenchef Anders Broustbo allerede begyndt at lege med ingredienser som svampe, kål og røget bacon. Det er mundet ud i tre nye retter på aftenkortet, der kombinerer eksotiske smage med et elegant, skandinavisk udtryk.

IMG_7701

Glæd dig til blæksprutte med en mayonnaise af aromatiske shiitakesvampe, en servering med kejserhat, æble, tamarind, kalvebacon og thaibasilikum og en ny hovedret bestående af ”flap chuck steak” med kål, soya, chili og koriander.

Retterne kan bestilles hver for sig til henholdsvis 100, 125 og 200 kr. Men hvorfor ikke gå hele vejen og bestille alle kortets 13 retter som en tastingmenu for bare 350 kr? Du kan se hele menuen på Hanzō lige her , og booke dit bord ved at klikke her .

IMG_7677