Pizza

Nyt koncept: Søndag på Gran Torino er nu ”Lazy Sunday”

Søndage blev skabt med ét formål: At slappe af. Det er den dag på ugen, hvor du bedst kan forsvare at sove længe, se Netflix under dynen på sofaen og komme en ekstra skefuld sukker i kaffen. Det er også den dag på ugen, hvor energien til at lave aftensmad sjældent rammer de vilde højder.

Derfor har vi opfundet ”Lazy Sunday” på vores Nørrebro-italiener, Gran Torino . En helt afslappet restaurantoplevelse, hvor vi har skåret menukortet til, så det passer til de simple men smagfulde cravings, der normalt opstår en søndag aften.

Læs også: Alabama Socials “Dirty Southern Brunch” vender tilbage

Glæd dig til et lille udvalg af forretter og et stærkt fokus på lækre pizzaer direkte fra stenovnen. Vores pizzaer er lavet efter en napolitansk tradition, hvor sømændene siden tidernes morgen har foretrukket en pizza, der kunne rulles som en pandekage.

Dejen er lavet på fintkværnet Caputo-mel, og pizzaerne bages halvandet minut i den 375 grader varme ovn, som giver dem den bløde midte, det seje bid og den sprøde, luftige skorpe, vi elsker. Du kan altid vælge mellem 7 forskellige pizzaer på Lazy Sunday-menuen .

Frisk på en dessert at slutte af på? Så er der blot én mulighed, som til gengæld er helt rigtig: Gran Torinos tiramisu med espresso, amaretto, vaniljelikør og marsala. Mama mia!

Vi ses til Lazy Sunday på Gran Torino. Book dit bord allerede i dag .

”Ja hallo, er der en fræk pizza på linjen?”

Gran Torino er klar med breaking news til din knurrende mave, uanset om den larmer på en helt almindelig hverdagsaften eller synger tømmermandssange på en søndag. Nu behøver du nemlig ikke længere dukke op på restauranten for at bestille takeaway – du kan også klare det over telefonen.

Ok, så måske virker det ikke som den største teknologiske landvinding i verden, at du kan ringe og bestille en pizza to go. Men ikke desto mindre er vi rigtig glade for endelig at kunne efterkomme de mange forespørgsler, vi har fået på netop den løsning.

Fremover kan du ringe til Gran Torino på tlf. 38 41 41 65 inden for restaurantens åbningstid , trykke 3 for ”takeaway” og vupti, så får du en glad pizzabager eller en af hans søde tjenervenner i røret.

Takeaway-menuen skifter løbende, men kan altid findes ved at klikke her .

Og husk, at du også stadig er mere end velkommen til bare at droppe forbi og placere din bestilling. Så kan du hænge ud i cocktailbaren, mens din pizza bages færdig i en af vores 375 grader varme Valoriana-ovne.

Vi ses hos byens lækreste baggårdsitaliener lige ved Søerne.

Gran Torino gir’ den gas med nyt strømlinet menukort

Vores velsmurte italienske Nørrebro-trattoria, Gran Torino, har løftet kølerhjelmen på menuen, gået reservedelene igennem og toptunet maskineriet med et nyt, brølende lækkert à la carte-kort til følge.

Der er blevet ryddet op i udvalget og kastet ekstra kærlighed efter de tilbageværende retter. Men bare rolig, der er stadig masser af støvlelandslækkerier at vælge i mellem.

Den største ændring er et farvel til ”Il Giro”-menuen, som tidligere bød på 12 forskellige små anretninger serveret delevenligt over fire omgange. I stedet siger vi goddag til ”Menu di Gran Torino”, som er opbygget efter mere klassiske, italienske forskrifter med antipasti, primi, secondo og dolce. Prisen for de 4 retter er 350 kr. pr. person.

Den første ret, antipasti, består af at udvalg af charcuterie og små delikatesser, mens ret nummer to, også kaldet primi, er et mere mættende indslag. Her får du lov til at vælge frit fra menukortets sektion med risotto og pastaretter. Prøv lige nu for eksempel en cremet risotto med svampe eller en gang ravioli med ricotta, pinjekerner og pancetta.

Snart efter følger en mindre hovedret med kød eller fisk. Her i juletiden står den på en sprød og saftig porchetta-rullesteg med æbler, hasselnødder og rødkål. Menu di Gran Torino sluttes af med frit valg på dessertmenuen. Mama mia, det kan blive svært at beslutte sig! Især i denne måned, hvor der både er tiramisu, chokolade-panna cotta og paneforte-julekage på kortet.

Indholdet på Menu di Gran Torino vil skifte løbende i takt med sæsonen. Det samme gør de øvrige retter på menuen, mens dele af pizzaudvalget skifter endnu oftere. Her vil du fremover kunne finde et fast inventar af 7 lækre pizzaer, samt en ”dagens pizza”, der udtrykker kokkens humør og kreativitet.

Tjek hele det nye menukort ud her , og glem ikke at booke bord . Der er nemlig rift om pladserne i den stemningsfulde baggård ved Søerne, hvor Gran Torino ligger og putter sig under en stjernehimmel af kulørte lamper.

PS. Gran Torinos selskabsmenuer til større grupper, har også fået et ansigtsløft. Bliv inspireret til den næste firmamiddag, fødselsdagsfest eller polterabend her .

Skandinavisk premiere: Sort pizza på Gran Torino

Du tror måske, det bare er sort snak. Men den er skam god nok. Fra nu af kan du bestille alle pizzaerne på vores baggårdschikke storbyitaliener, Gran Torino , i en sort udgave. Faktisk er dejen nærmere mørkegrå, men ikke desto mindre ser resultatet radikalt anderledes og dragende ud i forhold til den beige klassiker.

Gran Torinos pizzamester, Francesco Rozzo, forklarer, at fænomenet er kæmpestort i blandt andet Napoli, og at han længe har drømt om at kunne bage de sorte pizzaer her i København:

”Det som gør pizzaerne sorte, er et pulver lavet af aktivt kul, som vi tilsætter pizzadejen. Det er både sundt og ser spændende ud. Vi er de første i Skandinavien, der er begyndt at servere sort pizza på den måde,” fortæller Francesco begejstret.

At aktivt kul har en positiv effekt på helbredet har man vidst længe. Måske har du tidligere oplevet, at man placerer stænger af aktivt kul i vandkarafler for at filtrere vandets urenheder. På samme måde kan aktivt kul i mad være med til at binde og udskille giftstoffer i kroppen og dræbe bakterier. Nogle påstår endda, at aktivt kul giver en sundere hud og kan hjælpe med at forebygge tømmermænd. Vi krydser fingre for, at især det sidste er sandt!

Uanset om du tror på aktivt kuls gavnlige effekt for helbredet eller blot har lyst til at prøve en helt usædvanlig pizza, så book bord på Gran Torino hurtigst muligt. Både børn og voksne vil gøre store øjne af de sorte pizzaer, der, ligesom vores klassiske udgave, smager helt igennem fantastisk.

Priserne på Gran Torinos pizzaer starter på 85 kr. som takeaway og 100 kr. i restauranten, og det koster ikke ekstra at give sin favoritvariant et kulsort kulinarisk twist.

IMG_9102

Weekend på Nørrebro: Det skal du lave – Det skal du spise

Arbejdsugen er omme, og endelig kan trangen til spændende oplevelser, god mad og kolde cocktails få frit løb. Vi har sammensat den perfekte weekend, uanset om du skal ud med familien, veninderne eller kæresten. Bliv inspireret, prøv noget nyt og spis godt til små priser.

FREDAG

Det skal du lave: Kulturnatten indtager byen med sin tilhørende stormflod af mennesker iklædt praktisk fodtøj og med klatøjede unger i hånden. Undgå Indre Bys overbefærdede gader og stræder, og drag i stedet til Nørrebro. Politimuseet på Fælledvej skal have hjælp til at opklare et mord, og der er brug for både små og store detektiver. Kulturcentret Assistens har omdannet kirkegården af samme navn til en verden af ånder, lys og mystik i mørket. Indgang fra Kapelvej 4.

Det skal du spise: Lad op til Kulturnattens vilde Nørrebroevents eller fordøj indtrykkene på Gran Torino . Vores baggårdslækre storbyitaliener har noget på menuen for alle . Hvis der fuldt hus og ikke et eneste ledigt bord at finde, kan du bestille Gran Torinos lækre pizzaer som takeaway ved henvendelse i restauranten. Perfekt hvis du er sulten efter et kulturnat-slice på farten. Priserne på takeaway-menuen starter ved 85. kr.

LØRDAG

Det skal du lave: Kom ud af fjerene og indsnus den sprøde og kølige efterårsluft. Du skal lege berliner på en lørdag og tage til hipt retro-loppemarked . Det sker mellem kl. 10 og 16 i Guldbergsgade ved muren til den Mosaiske begravelsesplads mellem Møllegade og Birkegade. Her sælger private ud af deres kældre, lofter og klædeskabe. Scor et vintage kaffestel eller en billig striksweater inden vinteren kommer.

Det skal du spise: Efter du har oset på loppemarked, er det tid til at sætte trumf på frokosten. Drop forbi vores frække asiatiske dreng i klassen, Hanzō , som scorer ekstra points med en killer udsigt over søerne. Bestil en kalvetartar med sesam og lotusrod eller en skålfuld blåmuslinger dampet med citrongræs og chili. Begge retter koster 110 kr. på frokostmenuen .

SØNDAG

Det skal du lave: Vær kulturel på en søndag, og inviter den bedre halvdel eller en god ven på spontan teatertur. På Nørrebro Teater i Ravnsborggade spiller for tiden den anmelderroste og hjertevarme feel-good-komedie ”En kort en lang” baseret på den populære danske film af samme navn. Forestillingen rammer scenen kl. 16 på søndag, og billetter fås fra 100 kr. op til 420 kr. Pludselig er ugens mest melankolske dag blevet ugens hyggeligste.

Det skal du spise: Chancerne for, at hyggestemningen er høj efter en tur i teatret er temmelig gpde. Så slut weekenden af med søndagsmiddag på vores stemningsfyldte sydstatsdarling, Alabama Social . I glødelampernes skær kan du gå på opdagelse i den nye efterårsmenu , der byder på oplagt søndagsmums i form af stegte grønne tomater, mac ’n’ cheese, saftige svinekoteletter fyldt med æbler og urter eller en klassisk omgang ”Gumbo” – den navnkundige soul food-ret med fisk, skaldyr og krydret pølse. Sweet baby Jesus!

Spise her, med hjem?

Selvom Gran Torino har over et år på bagen, strømmer pizzahungrende bysbørn og besøgende stadig til vores ”Lady og Vagabonden-lækre” baggård ved Søerne. Ofte er interessen faktisk så stor, at der ikke er et eneste bord at få.

Hvad gør du så, når alle fibre af din krop craver flammebagt fladbrød med autentisk, italiensk fyld på toppen? Du bestiller da bare vores pizzaer to go. Du kan få dem alle sammen – endda til lavere priser end hvis du spiser i restauranten.

Se hele Gran Torinos takeaway-menu her .

Eneste krav er, at du tropper op i restauranten og placerer din bestilling. Vi kan desværre ikke modtage ordrer over telefonen. Det skyldes tre forskellige faktorer:

  1. Vi synes simpelthen, det er så hyggeligt, at du kommer og siger hej og hænger lidt ud i baren.
  2. Du får din pizza så snart, den er klar. Ikke noget med ”der går 20 minutter”, selvom maden egentlig har været klar efter 10 og blot har stået og kedet sig i mellemtiden.
  3. Alle vores telefonlinjer fører direkte til Madklubbens fælles bookingkontor. Du vil derfor få fat i en person, der ved enormt meget om bordnumre men intet om, hvordan man laver pizza.

Sæt pizzatrumf på køkkenfesten, TV-middagen, venneaftenen eller familiehyggen med mad fra Gran Torino. Tjek menuen her , og så ses vi i baghuset ved Sortedam Dossering 7C.

Gran Torino stråler i Politikens guide til gourmetpizza

En ny uge gruer, og selv om du måske umiddelbart er mest optaget af, hvordan du dog skal nå alle ugens gøremål, må du ikke glemme det vigtigste spørgsmål: Hvad skal du spise?

Hvis du spørger Politikens populære københavnerguide, iByen, skal du ud og spise pizza. Gourmetpizza for at være mere præcis. De har for nylig opdateret deres guide til hovedstadens 10 bedste af slagsen , og vi er pavestolte af, at vores helt egen pizzapusher, Gran Torino , rangerer højt på listen omgivet af mange andre af byens mest navnkundige navne indenfor ”rundt-fladbrød-med-fyld-på-toppen-genren.”

Om vores baggårdskække italienske spisested skriver iByen:

”Indretningen er inspireret af New York med sortlakerede industrilamper og flaskegrønne metrofliser. I køkkenet er installeret to Valoriani-pizzaovne der spytter klassikere ud som Margherita, Prosciutto, Salsiccia og Porchetta. Pizzaerne kan også tages med hjem.”

Vi takker for de pæne ord og ikke mindst for, at journalisten også husker at understrege, at vores lækre pizzaer fås to go. Så er aftensmaden sikret på nemmeste vis uden på nogen måde at gå på kompromis med kvaliteten.

Se hele vores pirrende pizzamenu , og book dit bord på Gran Torino allerede i dag.

Gran Torino udråbt til et af landets bedste pizzasteder

Solen skinner, og weekenden står for døren. Man skulle næsten ikke tro, at fredagen kunne blive meget bedre. Men det blev den, da vi opdagede modemagasinet Costumes nye guide til 7 suveræne pizzasteder.

Vores baggårdslækre pizzapusher fra Nørrebro, Gran Torino, er nemlig kommet med i det fine selskab. Tusind tak!

I introen skriver Costumes journalist, at selv om den italienske madklassiker er en favorit herhjemme, er det ikke alle steder, der kan levere den perfekte smag af Italien. Derfor har de sat sig for at guide til ikke bare Københavns, men hele Danmarks bedste pizzaer.

Vi er super stolte over at være blevet håndplukket til guiden i selskab med andre pizza-superstjerner som Gorm’s, Mother og Meyers. Læs hele Costumes guide her , og kom ud til Sortedam Dossering og oplev selv, hvorfor Gran Torinos pizzaer hører til blandt kongerigets bedste.

Du kan booke bord her og se hele vores lækre menukort her . Rigtig god weekend!

Søndagssulten? Hold et spontant pizza party på Gran Torino

Det er søndag. Chancerne for at du føler dig godt brugt efter en festlig, farverig og fyrig weekend er temmelig høje. Søndage kan godt føles lidt melankolske, når du i virkeligheden har lyst til at få noget ud af dagen, men samtidig ikke helt kan finde energien.

Nu skal det være! Ring til vennerne, book et bord på Gran Torino og hold et godt gammeldags pizza party. Ok, vi er ikke helt sikre på, hvor gammeldags sådan et pizza party egentlig er, men vi er til gengæld sikre på, at det bliver brandhyggeligt.

Bestil en håndfuld pizzaer til bordet , snak med hinanden, fortæl røverhistorier fra weekenden og gør ugens melankolske dag til ugens hyggeligste. Vi lover dig, at mandag føles meget bedre, når søndagen er blevet brugt i selskab med gode venner og ditto mad i stemningsfulde, chillede omgivelser.

Vi ses i baggården hos byens foretrukne pizzapusher.

Forza Italia: Fødselsdagen fortsætter!

I går fyldte vores italienske baggårdsfavorit, Gran Torino, 1 år. I den anledning kreerede vores toptunede pizzabager Francesco en fødselsdagspizza i skikkelse af støvlelandets stolte flag.

Den er godt nok ikke på menuen, men det er til gengæld Gran Torinos fødselsdagstilbud , som fortsætter både torsdag den 13. og fredag den 14. august. Bestiller du bord i forvejen, får du således serveret et glas bobler eller dagens limonade helt kvit og frit.

Vi ses under Irmahønen!