Thanksgiving

Gå på opdagelse i vores nye butik

Hos Madklubben elsker vi at servere god mad og drikke til sympatiske priser. Faktisk så meget, at vi nu er nået op på hele 8 forskellige restauranter og en cocktailbar i Kongens København. Vores nyeste butik markerer dog starten på noget helt nyt. Både for os og vores gæster. Den findes nemlig kun online.

Byd velkommen til Madklubben Shop – en spritny webshop, der fungerer som en forlængelse af det univers, du kender fra vores populære restauranter.

I Madklubben Shop kan du købe billetter til eksklusive events. Allerede nu kan du for eksempel komme med til en overdådig Thanksgiving-middag på vores amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social, eller købe pladser til et brag af en nytårsaften på et af vores 8 spisesteder .  Vi kan afsløre, at der kommer flere uimodståelige Madklubben-events i shoppen inden for de næste par uger. Glæd jer!

På  sigt vil du også kunne købe fysiske produkter via Madklubben Shop. Her vil du for eksempel få muligheden for at stjæle stilen fra vores restauranter med hjem i form af lækre interiørprodukter, finde godt grej til køkkenet og shoppe store vine til små penge.

Hop over på shop.madklubben.dk og gå på opdagelse i vores nye webshop. Samme indstilling som altid: Ærlighed smager bedst!

Thanksgiving på Alabama Social: Billetsalget er startet!

Du har højst sandsynligt savlet over de fyldte kalkuner og bugnende middagsborde, der toner frem i amerikanske serier og film, når Thanksgiving fejres den sidste torsdag i november . Eller måske har du sågar rødder i ”the promised land” og er vokset op med traditionen.

Den madglade høstfest fejres omkring bordet med familie og venner. Her er der både plads til at spise igennem og være eftertænksomme for en stund, hvor man reflekterer over de ting i livet, man er taknemmelig for. Præcis som de europæiske udflyttere var taknemmelige over de indfødte indianeres hjælp med at finde føde tilbage i 1600-tallet.

Den velsmagende højtid hylder vi naturligvis på vores amerikanske sydstatsrestaurant, Alabama Social torsdag den 26. november. På første parket ved Søerne disker kokkene op med intet mindre end fjorten forskellige anretninger , der serveres til deling på bordet ad fire omgange.

Glæd dig til klassikere som butternut squash soup, farseret kalkun med alle de traditionelle side orders og pumpkin pie med vaniljeis. Hertil kommer et væld af andre lækkerier som kammuslinger svøbt i bacon, salat med blå ost og ”deviled eggs” med sennep.

Festmåltidet koster 395 kr. pr. snude, og du kan købe billetter i vores spritnye Madklubben Shop allerede nu. Børnebilletter koster 195 kr. stykket, og på aftenen vil det desuden være muligt at tilkøbe en særlig vinmenu (dog forbeholdt de voksne) til 395 kr. pr. kuvert.

Vi ses til god mad og rendyrket, amerikansk hygge den 26. november på Alabama Social.